Nyhed | 6. marts 2025
Af Jesper Beese
En ny politisk aftale betyder, at virksomheder nu igen får bedre mulighed for at investere i grønne driftsmidler med forhøjet skatterabat til følge.
Med et nyt investeringsvindue fra 1. januar 2025 til 31. december 2026 kan virksomheder skattemæssigt afskrive 108 procent af anskaffelsessummen på nye, grønne driftsmidler.
Den nye aftale er dog kun halvt så god som den aftale, der gjaldt for 2020-2020. Her kunne der afskrives 116% af anskaffelsessummen på de grønne driftsmidler.
Lovforslaget har netop været i høring og kan findes her >.
Hvilke anskaffelser er omfattet
Anskaffelser, der ikke er omfattet, selv om de er frabriksnye
Hvad sparer man ved at bruge ordningen
Forslaget giver en virksomhed i selskabsform en skattebesparelse på 17.600 kr. for hver 1 mio. kr., der investeres. Fordi afskrivningen sker efter saldometoden går der dog mere end 10 år, før besparelsen er fuldt udnyttet. I det første år udgør skattebesparelsen alene 4.400 kr. i det nævnte tilfælde.
Det er altså betydelige beløb som en virksomhed skal have op ad lomme til investeringerne for at skattebesparelsen bliver til at tage og føle på.
Afskrives på en særskilt saldo
Som ved den tidligere ordning der gjaldt for 2020-2022 skal anskaffelserne også denne gang føres på en særskilt saldo.
Frem til udgangen af indkomståret 2030 føres på en særskilt saldo i skatteregnskabet. Restsaldoen på dette tidspunkt skal herefter sammenlægges med den almindelige driftsmiddelsaldo.
For at undgå, at der alene anskaffes driftsmidler for at opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag, skal salgssummen for driftsmidler, der omfattes af ordningen, men som sælges inden udgangen af indkomståret 2030, forhøjes med 8 % ved opgørelsen af saldoværdien. Tilsvarende regler findes for anskaffelser omfattet af det “gamle investeringsvindue” for 2020-2022.
Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon +45 62 22 02 12.
RevisorGruppen er en del af Danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter? Så tilmeld dig Danrevi’s nyhedsbrev, der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.
Alle rettigheder © RevisorGruppen, Svendborg | Website + hosting @ IN FACT · INILAB