Fradraget er på op til 8.600 kr. pr. person i husstanden i 2025 og gælder kun for arbejdslønnen – ikke for materialer.
Håndværkerfradraget omfatter en række energiforbedrende og klimasikrende tiltag, herunder:
- Klima- og miljøsikring: Reparation og forbedring af skorstene, afmontering af brændeovne, installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn samt radonsikring.
- Vedvarende energianlæg: Arbejder på solceller, husstandsvindmøller og solfangere, herunder installation, reparation eller udskiftning.
- Energirenovering af husets ydre: Isolering af tag, loft, ydervægge og gulv samt udskiftning af ruder, vinduer og yderdøre.
- Forbedring af varme-, køle- og ventilationssystemer: Arbejder på varmestyringsanlæg, anlæg til vandbåren varme, fjernvarmeunits, varmepumper, el-vandvarmere og balancerede ventilationsanlæg med varmegenvinding.
En detaljeret liste over godkendte ydelser findes på Skattestyrelsens hjemmeside her >>.
Betingelser for at opnå fradraget
For at være berettiget til håndværkerfradraget skal følgende betingelser være opfyldt:
- Alder og skattepligt: Du skal være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført, og have almindelig skattepligt i Danmark.
- Betalingsmetode: Betalingen skal ske elektronisk, f.eks. via dankort, MobilePay eller netbank. Kontant betaling giver ikke fradrag.
- Dokumentation: Du skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura fra en momsregistreret virksomhed. Fakturaen skal indeholde dit navn, virksomhedens CVR-nummer, en beskrivelse af det udførte arbejde, adressen hvor arbejdet er udført, dato for udførelsen samt en udspecificering af udgifter til arbejdsløn og materialer.
- Boligforhold: For helårsboliger skal du have boet i boligen, mens arbejdet blev udført. Hvis du har flere helårsboliger, kan du kun få fradrag for den bolig, hvor du har folkeregisteradresse.
- Maksimalt fradrag: Selvom du har både helårsbolig og fritidsbolig, kan du højst få håndværkerfradrag for 8.600 kr. pr. person i 2025.
- Frist for betaling: Udført arbejde skal betales inden 1. marts året efter. For arbejde udført i 2025 skal betalingen således ske senest 28. februar 2026.
Servicefradraget
Servicefradraget findes stadig og er uændret ift. hvilke ydelser man kan få fradraget for. Beløbsgrænsen er dog øget betydeligt i 2025 hvor der kan opnås fradrag for op til 17.500 kr. pr. person i husstande.
servicefradraget pr. person i husstanden op til 17.500 kr. i 2025.
Hvad kan man få fradrag for?
Servicefradraget omfatter følgende ydelser:
- Rengøring og vinduespudsning: Almindelig rengøring af boligen samt pudsning af vinduer.
- Rensning eller vask: Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m. Bemærk, at udgifter til vask, strygning og rensning af tøj og tæpper m.m. kun giver fradrag, når arbejdet er udført i hjemmet.
- Børnepasning: Pasning af børn i hjemmet, herunder hjælp til lektielæsning.
- Almindeligt havearbejde: Græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring af buske og træer samt snerydning.
Du kan finde en udtømmende liste over de fradragsberettigede ydelser her >>.
De generelle betingelser er i øvrigt de samme som beskrevet ovenfor vedr. håndværkerfradraget.